Erhvervslejemål på Amager

Søg ledige erhvervslejemål på Amager og i Ørestad

Amager har +180.000 indbyggere og er landets tættest befolkede ø. Den københavnske del består af bydelene Amager Øst og Amager Vest. Vest-området rummer den nye bydel Ørestad, der siden midten af 90´erne har haft Københavns højeste vækstrate. Siden 2000 er opført over 65 bygninger incl. 3.000 lejligheder, 71.400 m² til uddannelsesformål og 65.000 m² detailbutikker. Fuldt udbygget ventes indbyggertallet at nå 20.000 med 80.000 arbejdspladser og 20.000 studerende i området.

Ledige butikslokaler på Amager

Amagers hovedhandelsstrøg er Amagerbrogade, som har uofficiel rekord som Danmarks længste handelsgade. Storcentre og e-shops har dog inden for seneste årti udfordret brogaden, hvor mange detailforretninger har måttet bukke under. Københavns Kommune har derfor i sit 2013-budget afsat 40 mio. kr. til at ombygge og reetablere Amagerbrogade som populær strøggade. 

Billige kontorlokaler på Amager

Ørestadens mange nye erhvervslejemål har tiltrukket adskillige kontorvirksomheder, der har fået nyt domicil i området – f. eks. Rambøll, Ferring, Bayer, DIBS, Berendsen, AstraZeneca – og nye giganter som Nordea Bank, Nykredit, Nestlé, Q8 og Spies m.fl. opfører p.t. nye kontorejendomme. Også mindre virksomheder har dog fine muligheder for at finde erhvervslejemål der egner sig som kontorlejemål i Ørestad.

Erhvervslejemål på Amager

Lager til leje på Amager

Især i Amagers ældre industriområder langs Amager Strandvej, Strandlodsvej og Uplandsgade er det muligt at finde rummelige erhvervslokaler. Der er et flot udbud af lagerlejemål og produktionslokaler til leje med central beliggenhed og fine adgangsveje til City, lufthavnen og Øresundsbroen.